torsdag den 25. april 2013

Litteraturliste

  • DR's 3 radiospot Netbørn - http://www.dr.dk/p1/serier/netboern
    • ”Bliver man dum af at spille computer?”
    • ”Legepladsen er rykket online”
    • ”Børn og unge skaber sig på internettet”
  • "Den didaktiske dimension" af Stig Brorström og Mogens Hansen
  • Sexguiden "Har du lyst" af Ungdomsringen
  • Alettes powerpoint (PPT d. 2. april) Oplæg om forløbet, opgavebeskrivelse, gruppedannelse og kommunikation
  • Empiri fra undervisningen på pædagoguddannelsen, UCC Nordsjælland

Afsluttende reflektioner

Produktet er færdigt og det er utroligt hvor meget man kan nå når man er et større team. Som enkelt person havde dette aldrig været muligt og derfor har det været en god oplevelse at få lavet et så omfattende produkt.

Vi har fået mange gode henvendelser omkring produktet og det tog ikke mere end et par timer at få 50 likes på facebook, hvilket har været mega sjovt at følge med i.

Det kræver dog en del organisation når man er i en større gruppe, men fordelen er at man kan samle den viden som man hver især har og derved komme med flere perspektiver.

Det har været meget gribende at lave opgave på denne måde, men også meget forvirrende da det er en helt ny måde at gøre det på. Den er dog mere spændende, da man lettere kan overskue hvad der er skrevet. Det er let at gå ind og rette hinandens tekster når alle kan logge ind på samme tid.

Det at skulle forholde begreberne til en pædagogisk produktion har sætter virkelig en i tænkeboks ifht hvad de betyder og hvordan man forklare dem, hvilket har været svært men meget interessant og udfordrende.

onsdag den 24. april 2013

Facebookside

Vi har idag oprettet en facebookside der hedder 6portalen.dk :D
De fleste unge bruger facebook hver eneste dag, op til flere gange om dagen, så det er et oplagt sted at fange deres opmærksomhed og reklamere for vores hjemmeside.
På facebooksiden kan alle følge os og se hvad vi laver. De kan også via facebooksiden se og følge med på vores blog :)
Tjek den ud!

www.facebook.dk/6portalendk

Dannelse ifht hjemmesiden 6portalen.dk & emnet 'sex og seksualitet'

For at overføre det almene dannelses begreb på sex og sexualitet bliver der taget udgangspunkt i et citat fra ”Den didaktiske dimension” af Stig Brorström og Mogens Hansen s.370.

Dannelse kan kort fortalt forstås som:

”..enhver tilstand ved mennesket, som sætter det i stand til at bringe såvel sig selv som sit forhold til verden i orden.”

Dannelse er altså i følge Stig Brorström og Mogens Hansen, den process der sætter individet i stand til at kunne fungere i verden, samt den process som skaber de holdninger som man har.

Når vi snakker om dannelse kan vi udlede nogle helt grundlæggende spørgsmål, som kan hjælpe til at finde ud af hvordan dannelse er relevant ifht vores emne og produkt. Disse spørgsmål lyder således:
  • Hvad er mine holdninger og meninger?
  • Hvem er jeg?
  • Hvad er mine værdier?
  • Hvad er mine behov?
Disse er vigtige spørgsmål når der snakkes dannelse, men det der er endnu vigtigere er hvordan disse værdier, behov og holdninger til verden bliver skabt.

Vi ved at vore målgruppe bruger internettet til viden søgning. Da de meninger vi skaber er resultatet af de input vi får fra forskellige afsendere, kan man sige at hjemmesiden, som afsender, giver målgruppen mulighed for at skabe sin egen holdning omkring sex og seksualitet.

Hjemmesiden giver mulighed for at målgruppen kan uddanne sig, ved bevidst at gennemgå de emner på sitet og tilegne sig ny viden og information. Den nye tilegnede viden kan være med til at skabe nye værdier, disse værdier kan bruges til at diskutere holdninger og meninger. Dette er en del af dannelses processen.

Som citatet nævner er en del af dannelse at kunne fungerer i verden, hvilket betyder at man også kan sige at for at vores målgruppe kan fungere i verden er de nødsaget til at vide mere om sex og deres egen seksualitet.

tirsdag den 23. april 2013

Tanker og reflektioner omkring hjemmesiden og logo

Rent og simpelt
Da emnet er sex og sexualitet blev der snakket om at vores site og logo skulle være simpelt og vise renlighed. Budskabet skulle være klart og tydeligt og kommunikere at sitet handlede om sexinformationer til unge.

Navigation
Sitets navigation blev valgt som en vertical menu på siden, da der kommer mange emner og underemner. En horizontal menu ville ikke kunne give plads til alle emnerne. Derudover vil den verticale menu også være med til at gøre teksten smallere som vises i midten af sitet, så det er lettere at lære.
Underpunkterne i menuen folder ud når man klikker for at være sikker på at man kan se alle de overordnede punkter med det samme.

Header
Headeren som er den øverste del af hjemmesiden indeholder logo og slogan, samt sociale medie links. Logo og slogan skal vise klart og tydeligt hvad sitet handler om og hvad man kan forvente på sitet. Det er så at sige vores budskab og fortæller at sitet giver sexoplysninger til unge piger og drenge.
De sociale medie links skal være med til at vise de besøgende, hvor de kan finde mere information om os. Samtidig skal linksene være med til at give en fornemmelse af at sitet er moderne og up to date.

Logo
Logoet er udviklet udfra det valgte navn 6portalen. Der blev diskuteret navne da bloggen  blev oprettet og beslutningen var ret spontan. Det vi var enige om fra start var at budskabet i navnet skulle være noget med sex.

For at udvikle logets udseende blev der fremstillet en række skitser. Disse skitser blev holdt op imod hinanden for at se hvilket et bedst illustrerede vores budskab. Logoets navn 6portalen skulle repræsentere noget med sex, samtidig med at det ikke måtte kunne forveksles med porno. Derfor valgte vi farven blå som var renlige og frisk, og endte med det logo som brugte udtrykket fra de gamle dreng pige symboler.

onsdag den 17. april 2013

Gruppearbejde d. 17/4-13 og kommunikation ifht produktet og målgruppen

Idag har vi i gruppen tilføjet en masse tekst på vores hjemme side. Så nu er vi godt på vej til at have dækket alle emnerne ind på hjemme siden. Derudover har vi været til vejledning med Alette. vi har også forsøgt at koble vores produkt sammen med begrebet læring. Til sidst har vi lavet et hæfte med en masse emner vi også berører på vores hjemmeside, dog berører hæftet primært kønssygdomme og prævention. Idéen med hæftet er, at folk kan kigge i dem når vi præsenterer vores produkt d. 1 maj til fernisering.
I kan se her hvor langt vi er kommet: 6portalen.dk 

Kommunikation ifht produkt og målgruppe
I vores produkt bruger vi den almene kommunikationsmodel. Her har vi som informationskilde, valgt at vores transmitter(encoder) skulle være en hjemmeside da vores målgruppe bruger internettet rigtig meget. Vores hjemmeside opretter vi på internettet og den skal være med til at hjælpe vores målgruppe, som er unge mennesker i alderen 13-18år, til at få mere forståelse for hvad sex er. Internettet, der er vores kanal, fører vores hjemmeside videre og hjemmesiden bliver derved en reciever(decoder), når unge mennesker vælger at gå ind på vores hjemmeside og finde ud af mere om sex. Vores destination er de unge mennesker i alderen 13-18år. De går ind på vores hjemmeside og kan læse sig frem til svarende på de spørgsmål de evt. har. Hvis ikke, kan de kontakte os på hjemmesiden og stille spørgsmål – her kan de også give os feedback. Denne måde har vi valgt fordi vi synes det er vigtigt at kommunikere med vores målgruppe og på den måde være sikker på at det hele forløber som det skal.

Læring og indlæring ifht 6portalen

I teksten til i dag 17-04-2013 ”Den didaktiske dimension af Stig Broström og Mogens Hansen”, er der bl.a fokus på læring og indlæring og forskellen herimellem. Læring kan beskrives som den process som individet er i når det forsøger at tilegne sig ny viden. Denne situation forgår imens individet udføre en bevidst handling.

Skal man lære at have sex er man nødt til at koncentrere sig om hvad man gør og hvordan man skal bruge sin krop. Indlæring beskrives derimod som den efterfølgende kompetence man tilegner sig, hvor man ikke skal tænke bevidst mere, men det ligger i underbevidstheden og man gør det automatisk.

Herefter kan man gå mere i detalje med sin kompetence, såsom at prøve nye stillinger eller bruge sex legetøj.
Hvis man skal overføre læring og indlærings begrebet på vores hjemmeside, kan man sige at vi vælger at bruge hjemmesiden da målgruppen allerede har kompetencen i forvejen. Vi benytter os altså af at de unge har lært og indlært at bruge produkter som minder om vores.

Derudover kan man sige at mange af emnerne på hjemmesiden lægger op til en læringsprocess.
Der er også præferencer ifht hvordan man lære bedst, hvor der i teksten snakkes om ”læring via vejledt deltagelse”. På hjemmesiden kunne man have en form for sparring med de unge, ved at have en brevkasse hvor der kunne modtages spørgsmål.

tirsdag den 16. april 2013

Nyt medlem til team 6portalen!

I dag har vi fået et nyt medlem og vi byder velkommen til søde Nanna! Det er godt med noget mere arbejdskraft og vi ser frem til at arbejde sammen med dig Nanna.

Gruppen består nu af: Elias, Josephine, Heidi, Lilja og Nanna.

mandag den 15. april 2013

Netbørn – Resumé 15-04-2013

I dag har vi hørt følgende 3 radioprogrammer fra DR’s serie Netbørn.
  1. ”Bliver man dum af at spille computer?”
  2. ”Legepladsen er rykket online”
  3. ”Børn og unge skaber sig på internettet”
Du kan høre radioprogrammerne her: http://www.dr.dk/p1/serier/netboern

Radioprogrammerne var ret interessante i der blev snakket om de mange kompetencer man lære gennem computeren og den måde den bliver brugt på af unge i dag.

De unge bruger fx. Facebook til at skabe sig og danne deres selvopfattelse. Her snakkes der om at de venner man har på facebook er medkonstruktøre af den identitet man har, men samtidig giver facebook mulighed for at vise forskellige identiteter alt efter om man tilhøer de ’nære venner’ eller ’famile gruppen’ etc. og derfor kan man se sig selv som et ’løg’ med mange forskellige lag alt efter omgivelserne.

Der snakkes om at nogle mennesker opfatter det som om at legen forsvinder, nu hvor de unge bruger så meget tid ved computeren og på internettet. Her opstilles der gode argumenter for at børn leger ligeså meget som de plejer, legen er bare rykket online, hvor de unge har samværd ved pc’en og legen foregår i forskellige programmer, som udklædningsspil og hvad der nu ellers er.

De unge bruger også pc’en til at samle viden og lære at udtrykke sig igennem fx. Youtube, hvor de unge udgiver deres produktioner, som musik og videoer.
Efter at have hørt programmerne er en opfattelse, at de unge lære rigtig meget ved computeren og på nettet, men lige præcis hvordan man kobler den sammen med den pædagogiske praksis er mere difus. I følge disse programmer er en ting er sikkert, fremtiden bringer mere teknologi og der kommer til at være efterspørgsel efter de kompetencer de unge tilegner sig foran computeren.

Hvordan er dagens undervisning relevant i forhold til vores produkt 6portalen.dk?
Da vores målgruppe i høj grad bruger internettet og pc’en til at danne sig og tilegne sig viden, er det idéelt for os alt lægge informationer ud på nettet til dem. En hjemmeside giver mulighed for at henvende os til dem gennem de medier som de bruger hver dag, såsom facebook og youtube mm.

Hjemmesiden kan tilknyttes facebook og der kan lægges videoer ud som enten er produceret af os eller som er fundet på youtube. Vi kan tilføje RSS feeds, som henter spændende information til sitet fra andre blogs og hjemmesider.

søndag den 14. april 2013

6portalens hjemmesiden er oppe at køre!

Så er domænet købt og cms systemet lavet, nu mangler vi bare indhold og valg af tema. Besøg vores hjemmeside 6portalen.dk og find informationer om sex til unge.

På sitet kommer der til at være informationer om prævention, kønsygdomme, sex tips og andre spændende informationer.

Vi tænker at lave nogle personaer som vi kan bruge til at koble sammen med nogle af de emner vi gennemgår på skolen, som handler om dannelse, leg, læring, kommunikation og didaktik.

mandag den 8. april 2013

Logo Skitser Til 6portalen.dk

Her er nogle af de skitser som vi har udarbejdet til vores logo til 6portalen.dk kommentarer er velkommen! :)

Indledende Opgaver

Vi er så småt startet på at uddelegere opgaver, så vi kan arbejde os frem mod vores produkt, som er en hjemmeside. Herunder opstiller vi nogle punkter som vi starter med.

  • Vi skal have bestilt et domænenavn, og vi har kigget på hvilke muligheder der er. Vi tænker at bruge et .info da det er billigt.
  • Opsætning af hjemmesiden, som vi derefter kan designe et tema til.
  • Der skal findes en masse emner og informationer, samt kilder som skal bruges til at samle viden den viden som skal være på hjemmesiden.
  • Vi skal have udarbejdet en indkøbsliste, så vi er klar til at købe ind til vores katalog og fernisering, så vi har noget interessant at vise. 
  • Der skal fremstilles et logo til vores hjemmeside.
  • Vi skal have diskuteret og fastlagt hvordan vi vil flette følgende temaer fra undervisningen sammen med blog og produkt. Temaerne fra undervisningen er leg, læring, dannelse, kommunikation og didaktik.
  • ...

Æstetiske Læreprocesser i et Digitalt Perspektiv & Reflektioner

I dag er vores gruppe blevet større og skønne Lilja er det nye medlem. Velkommen Lilja! :)

Dagen i dag gik med foredrag fra Alette som omhandlede æstetiske læreprocesser i et digitalt perspektiv. Undervisningen blev afsluttet med at vi som grupper arbejdede med refleksion over dagens tema som herefter lægges ud på denne blog.

Reflektion over dagens tema
Det er vigtigt at være opmærksom på den betydning som de digitale medier har eller kan have for unge i dag og hvordan vi kan bruge dem som værktøj. Gennem digitale medier kan vi kombinere forskellige sanselige indtryk som øger muligheden for at lære. Dette kunne bl.a ske gennem brugen af spil på mobil telefonen eller tablets, hvor man kan downloade diverse forskellige apps, som f.eks Toca Boca spilene til apples devices.

For at kunne bruge digitale medier som æstetisk læreprocess, kræver det også en viden omkring de forskellige medier. I dag er der en opdeling mellem Apples produkter og andre devices som bruger Google Play. Derfor kan man forvente at unge bruger enten den ene eller det andet. Dette giver andledning til at overveje hvordan vi bruger medierne som et fælles værktøj.

I forhold til vores egen målgruppe og produkt lægger dagens tema op til at overveje hvordan vores produkt, som er en hjemme side, skal kunne bruges på mobil telefon og tablet. Der er måske ikke resurser nok til at designe hjemmesiden til mobil og tablet og dette vil have betydning for brugen af sitet på mobil og tablet.



onsdag den 3. april 2013

Præsentation af 6portalen

Titlen på produktionen: 6portalen - Sexoplysninger til unge
Gruppens medlemmer: Heidi, Elias, Josephine, Lilja og Nanna fra UCC Nordsjælland, pædagoguddannelsen.
Vejleder: Alette.

Målgruppe:
Unge i aldersgruppen 15-18 år.

Produkt:
Produktet er en hjemmeside som indeholder information om sex og seksualitet til unge. Hjemmesiden bliver koplet til et socialt medie, hvor vi ved at målgruppen bruger tid. Der vil blive oprettet en facebook page, som vi vil bruge til at brande 6portalen og her kan folk holde sig opdateret med 6portalens process.

For at kunne brande 6portalen bedre vil der blive udviklet et logo og slogan, som er helt unikt og som indeholder 6portalens værdier og budskab.